Om Skovhuset ved Søndersø

Opdag Skovhuset ved Søndersøs mission og vision for kunst og kultur.

Denne sektion præsenterer vores engagement i at fremme kunstneriske og kulturelle oplevelser, og giver en klar indsigt i vores mål om at berige Furesø Kommune med kreativitet og fællesskab.

Billeder fra Skovhuset
om skulpturen ved indgangspartiet

Collapsed target

Vi har valgt at bruge kunstneren Henrik Capetillos skulptur ‘Collapsed target’ som profilbillede på vores sociale medier, fordi den står som et markant værk ved siden af indgangen til Skovhuset ved Søndersø – alle vil se den, når de kommer til huset.
Skulpturen blev lavet som en opgave til Skovhuset tilbage i 2009 og har stået flere steder i området indtil det nuværende sted.
Kunstneren har overfor Skovhuset ved Søndersø fortalt om tankerne bag:
“Nogle af tankerne bag skulpturen udsprang af tidligere arbejder, hvor jeg havde brugt skydeskiven som motiv.
Mål, der er faldet sammen, peger mod en tvivl om, hvad det er, vi sigter mod og ønsker – er vi sikre på, at det vi forsøger at få, eller ramme, virkelig er dét, som vi vil have?
Den grundlæggende tanke bag var nok at få betragteren til at reflektere over den vej i livet, som var valgt – var det den rette vej?”
For gruppen, der i øjeblikket arbejder på igen at få aktiviteterne til blomstre i Skovhuset ved Søndersø, er dette en konstant påmindelse om at tænke sig ekstra om i arbejdet på at få genskabt dette unikke udstillings- og aktivitetssted.
Vi klør på med krum hals…