Bliv medlem

Bliv medlem af Skovhuset ved Søndersø

Som medlem er du med til at bakke op om et nyt kulturtilbud i Furesø kommune, som udelukkende er baseret på frivillige kræfter. 

Det er vigtigt, at Skovhuset får en bred medlemskreds. Det har stor betydning

  • for den demokratiske organisering og styring af Skovhuset
  • for økonomien og bæredygtigheden i kulturtilbuddet
  • for ildsjælenes fortsatte engagement og 
  • for kommunen, der vurderer opbakningen bl.a. ud fra medlemstal

Så hvis du gerne vil have, at Skovhuset ved Søndersø igen skal være et levende kunst- og kulturtilbud i smukke rammer, så tegn et medlemskab her. 

Som medlem har du indflydelse på Skovhusets udvikling via årlige generalforsamlinger, hvor bestyrelsen vælges og afgørende beslutninger tages. Den førstkommende (stiftende) generalforsamling er fastlagt til den 22. oktober 2026. Du kan naturligvis også stille op til bestyrelsen.

Som medlem vil du gøre en vigtig forskel for at udvide kommunens mange kulturtilbud med et helt unikt sted i Værløse. Du vil forhåbentlig føle dig hjemme i dit nye kunst- og kultursted ved Søndersø.  Du vil få medejerskab og forhåbentlig være stolt af at være med til at genrejse et kultursted, der har en historie med store ambitioner, masser af udstillinger og engagerede frivillige. 

Vi har ikke økonomi til at levere medlemsrabatter og andre tiltag, der koster huset penge. Så du skal ikke melde dig ind i forventning om typiske medlemsfordele. Til gengæld tror vi du vil kunne mærke den forskel, du gør, gennem særlig tæt orientering og kommunikation mellem bestyrelsen og medlemmerne. Én fordel kan vi dog tilbyde: Det vil være forbeholdt medlemmer at leje Skovhusets lokaler til afholdelse af faglige events, receptioner eller private fester. Retten til at leje lokaler træder i kraft efter 3 måneders medlemskab.

Pris for årligt medlemskab

Medlemskab for en person :300 kroner
Medlemskab for par: 500 kroner
Medlemskab for studerende :150 kroner 
Medlemskab for firma: 1000 kroner 

Sådan betaler du medlemsskabet:

Send beløbet til Reg nr 2535 kontonummer: 6875226809
Skriv navn + Skovhuset i besked til modtager

Sådan melder du dig ind

    Dit fulde navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Dit telefonnummer (skal udfyldes)

    Hvilken typer medlemsskab? (skal udfyldes)

    Ved medlemsskab for par, skriv venligst navn, telefon og e-mail på den anden person